2 rengøringsfirmaer blev til 1

Vi er halvanden måned inde i året og vi gør status over vores nytårsfortsætter, om et endnu bedre PlusRen. Samtidig er vi halvanden måned inde i vores sammenlægning med A. L. Totalservice.
Nyheden om vores sammenslutning har vækket interesse, i januar blev vi f.eks. nævnt i Iværksætteren, Amager Lokalavis og Taastrup Lokalavis (se flere features her).
Vi er ved at sammenkøre vores rutiner og skabe en fælles standard for det nye PlusRen, med det bedste fra de 2 enkelte virksomheder.

Mål for året

For at starte året holdte vi Kick Off 2017 for kollegerne fra alle vores afdelinger, for at diskutere vores målsætninger for 2017.
Hvad vil vi så?
Vi vil udvide PlusRen og nå ud i hele Danmark og vi vil sætte standarden for hele Danmarks rengøringsbranche. Vi vil være de bedste!

Evaluering af værdisæt

I forbindelse med det nye år og vores sammenlægning har vi taget vores værdisæt op til evaluering.

Hvad har et værdisæt med rengøring at gøre?

Jo, vi har en ‘Code Of Honor’ som vi bruger internt i PlusRen.

Vores ‘Code Of Honor’ er de værdier, som vi forventer alle medarbejdere lever op til, uanset stilling. Når en person bliver ansat, skriver de derfor under på vores ‘Code Of Honor’ – det skal nemlig ikke være let, at blive ansat i PlusRen. I PlusRen er vi passionerede om vores rengøringsservice og vi skal kun have nye kolleger, der har den samme passion og dedikation til rengøring.
Men det betyder ikke at vores værdier og vores ‘Code Of Honor’ er skrevet i sten, den skal udvikle sig, i takt med vi udvikler os som rengøringsfirma – derfor er vores ‘Code Of Honor’ også åben til revision.

Nye tiltag

I 2016 havde vi stor succes med lanceringen af vores interne kursusprogram, med undervisning i effektiv og optimal rengøring af høj kvalitet.
Det fortsætter vi med i 2017, hvor vores rengøringsledere Mette og Linda sammensætter og holder kompetenceudviklende kurser for alle vores rengøringsassistenter.

Kurserne vil blandt andet dække:

  • Kemikendskab og optimal brug af rengøringsmidler.
  • Ergonomiske arbejdsstillinger og hensigtsmæssig brug af udstyr, der skåner arme og ryg.
  • Metoder til effektivisering og tidsbesparelse.

Grunden til vi investerer i videreuddannelse og kompetenceudvikling af vores kolleger er fordi, der altid er plads til udvikling og til at hæve sine standarder. Hvis man vil investere i sit firma, mener vi også at man må investere i sine medarbejdere.
I PlusRen arbejder vi altid på, at gøre det bedre.

PlusRen Rengøringstip:

For god luftkvalitet er det godt, at lufte ud flere gange om dagen, helst med gennemtræk. Det er også en god idé, at have grønne planter i lokalerne, fordi planter afgiver ilt og giver derfor bedre luftkvalitet. Det er også vigtigt at fjerne støvpartikler, her anbefaler vi støvsugning og rengøring af flader min. 1 gang om ugen. Med disse små tricks, kan du skabe et godt arbejdsmiljø, der ikke skader koncentrationsevnen, men fremmer effektivitet.

Og lige en hilsen fra en af vores fantastiske samarbejdspartnere:

”Michael og hans team har vist stort engagement og en ekstraordinær udførelse af deres arbejde. Personalet er pålideligt og gør altid lidt ekstra, som viser at servicen er altid lige ved hånden og i top.
Vi værdsætter fleksibilitet og at de ser løsninger i stedet for problemer.”
Malin Wallenius
Butikschef
Fillippa K

 

Ambitiøse Rengøringshilsner

Michael Pluszek & Andreas Legarth
Ejere & Adm. Direktører

www.plusren.dk

Find os på LinkedIn, Google+Facebook og Instagram!

 

PlusRenCartoon